Livet er en erfaringsrejse.

For mig er Nytårsaften en helt speciel aften og her tænker jeg ikke på fest, ballade og fyrværkeri.

Vi nærmer os slutningen af året 2013. Som for mit vedkommende har været det mest udfordrende år i hele mit liv på alle fronter og jeg har ellers taget min del, men ikke helt alligevel, må jeg konstatere.

Set fra min synsvinkel, har Nytårsaften alle dage været en meget højtidelig aften, hvor jeg ser tilbage på året, der gik, hvad det har indeholdt af udfordringer, oplevelser, sorger, bekymringer, glæder og særlige begivenheder.

Dernæst reflekterer jeg over mine ønsker for det kommende år. 

Hvad vil jeg gerne have i mit liv?

Hvordan når jeg mine mål?

Hvem vil jeg tilbringe min tid med?

Hvordan vil jeg gribe det an?

Hvad og  hvem betyder virkelig noget for mig?

Masser af tanker og spørgsmål presser sig på.

Jeg glæder mig til 2014 og jeg tror på, at det bliver MIT år.

Min overskrift hedder:

Livet er en erfaringsrejse og er meget aktuel for mig i forhold til at vælge dette blog indlæg som det sidste i år.

Udover at livet ER en erfaringsrejse, så er hver udfordring jeg støder på også en erfaring, som bringer mig nærmere mig selv - HVIS jeg altså lytter nøje efter.

For at kunne lytte, skal jeg slippe forestillingen om, at livet er en kamp, SELVOM det nogle gange føles sådan. 

Det eneste der er at gøre er at give slip. 

Lad kampen ligge og undgå at agere drama Queen i mit eget liv, at fornægte mine omstændigheders virkelighed er at kæmpe en kamp, jeg ALDRIG kan vinde alligevel.

DET er for slidsomt, indeholder for meget dårlig energi og bringer ikke noget godt med sig.

Kampen er i virkeligheden ikke nødvendig.

Det betyder ikke, at jeg ikke skal sætte grænser, sige fra og stå ved mig selv.

Det betyder blot, at løsningen IKKE ligger i kampen, men mere i at give slip og huske på, at det jeg fokuserer på vil fylde mit liv, så det ER vigtigt at fokusere på det gode liv - mulighederne frem for forhindringerne og slipper jeg, er jeg fri til at få øje på de nye muligheder i mit liv og dem er der mange af, er jeg sikker på.

Når en dør lukkes, åbner der sig en ny.

Det handler i bund og grund om, hvordan jeg vælger at se på livet.

Jeg kan altid tage et valg om at se mulighederne frem for forhindringerne (indrømmet, jeg glemmer det nogle gange, men så er det godt at omgive sig med mennesker, der har et positivt syn på livet, for DET smitter af på mig).

Så ud med det, der dræner og ind med det. der giver positiv energi.

Vi kommer alle længst med konstruktiv kommunikation og DET kan være en udfordring af de store, når følelserne er i spil og tager over.

Til de af jer, der har fulgt min blog, har jeg bragt mange emner op, som har været aktuelle for mig og som jeg har ønsket at dele.

DET er hele ideen med mine blog indlæg at dele mine tanker med udgangspunkt i mit eget liv.

Dettte sidste indlæg for i år er særlig aktuelt for mig.

Jeg har været på en lang rejse i 2013. OG den er ikke slut.

Jeg er dog overbevist om, at min Nytårsaften bliver så meget anderledes i år, for DET har jeg egenhændigt besluttet mig for.

Jeg har taget et valg og vil springe ind i det nye år med positiv energi og et stort håb om, at alt er, som det skal være lige nu.

Pas på jer selv, pas på hinanden, dyrk kærligheden, for det er det allervigtigste i livet og HUSK at værdsætte den og værne om den.

Den skal passes og plejes som en have. Der skal plantes nyt, luges ud og vandes og alt dette med nænsomhed. 

Jeg har fået mange små "gaver" og opmærksomheder med mig og det er dem jeg vil huske på, når der er rørte vande.

Jeg værdsætter de mennesker, jeg har i mit liv og nye er kommet til og det er også en " gave". 

Så når jeg opsummerer året, der gik har der heldigvis været mange dejlige oplevelser og nye input også.

Med ønsket om et forrygende Nytår til alle jer derude og tak for i år.

Venlighed

Kan du med hånden på hjertet sige, at du er et venligt menneske?

Kan jeg mon?

Jeg stræber efter det.

Hvordan møder jeg eksempelvis mig selv? 

Med venlighed - tjah nogle gange gør jeg, andre gange er jeg ikke særlig imødekommende overfor mig selv.

I en tid med julestress (for nogen) juletravlhed og fokus på at være venlig, imødekommende, rummelig og invitere til selskabelighed, træder det tydeligt frem, hvor stor en rolle venlighed spiller i mit liv og sikkert også i dit liv, må jeg formode.

Venlighed er en selvfølge for nogle mennesker, andre har desværre glemt, hvordan man udviser venlighed.

Hvad med at vælge den venlige vej og ikke bare på grund af julen, hvor vi alle rigtig skal hygge os.

Venlighed skulle gerne være en integreret del af vores adfærd.

Når jeg møder venlighed, bliver jeg varm om hjertet, føler mig godt tilpas og værdsat, så derfor er der en rigtig god grund til at møde dagen og livet i det hele taget med venlighed.

Hvert eneste øjeblik har jeg muligheden for at bygge op til noget bedre eller bryde ned til noget værre.

UDEN at det koster noget. UDEN at det kræver en stor indsats.

Det lille værktøj, jeg kan bruge er venlighed.

Venlighed mod mig selv og venlighed mod mine omgivelser.

Når jeg anvender uvenlighed, bryder jeg ned. iKKE kun omkring MIG. Men også i mig selv

Sagt på en anden måde. Jeg hæver fra den indre konto. Så paradokset i det er, at uvenlighed faktisk koster noget på min egen energi - konto.

Når jeg anvender venlighed, sætter jeg positive ringe i vandet. Jeg sætter ind på min egen energi - konto.

UDEN at det koster noget.

Blot ved de valg, jeg træffer, kan jeg ændre meget mere, end jeg umiddelbart gik og troede.

Små valg i korte øjeblikke. Et smil. En tanke. En handling. Intet andet.

Et lille øjeblik af venlighed hver dag, gør en kæmpe forskel.

Skal jeg være helt ærlig, så glemmer jeg det nogle gange selv, men vil da prøve at huske mig selv på, at jeg kommer længst med venlighed.

Nogle af mine venner er påfaldende gode til at udvise venlighed. 

I ved hvem I er.

Jeg vil lade mig inspirere.

Så til dig derude.

Brug denne mulighed, du er givet.

GØR  en forskel og DET gør godt.

Jo flere vi er jo bedre.

Planer - Planer - Planer. Hvad vil JEG have ud af det.

Mange af mine tanker har alle dage gået ud på, hvad jeg vil have ud af dette og hint.

Hvad vil jeg egentlig have ud af dagen, en given situation, livet, mit samvær med dem jeg holder af, mit job, 

Ja, hvad vil jeg nå, opnå, se, opleve osv. osv.

Planer-planer og atter planer.

Jeg kunne blive ved i en uendelighed.

Kan i se det for jer. MIG med næsen i sporet og så bare derudad med to do lister og hovedet fyldt med, hvad jeg skal i fremtiden i stedet for at være i nuet.

Jeg er verdensmester i at planlægge eller rettere sagt jeg HAR været verdensmester udi planlægningens kunst helt fra jeg var ganske lille.

ALT blev planlagt ned til mindste detalje. 

I dag vil jeg kalde det kontrol.

Nu er der jo intet i vejen for at have visioner, mål og planer for mit liv. Men alt med måde

Men så skete der noget i 2013.

Der blev pludselig vendt op og ned på mit liv og Det har været en stor udfordring for mit planlægningsgen.

Pludselig kunne jeg ikke anvende min veludviklede kompetence.

Lad mig sige det ligeud: Posen blev godt og grundigt rystet og mit liv blev taget op til kraftig revision.

Ja, det har været ganske sorgfuldt ud over alle grænser, men set i bakspejlet, så var det det, der skulle til.

En gevaldig rutschetur og en opmærksomhed på, at mit liv altså IKKE kan planlægges ned til mindste detalje til min dødsdag.

Ved nærmere eftertanke er jeg taknemmelig over, at jeg NU får chancen til lige at stoppe op og være med det, der er og nyde hver dag i mit liv og være taknemmelig for, at der er rigtig mange ting, der spiller i mit liv og at vi alle du og jeg skal så grueligt meget igennem, før vi tager ved lære.

Da jeg stod midt i orkanens øje, kunne det være svært at finde en udvej, men modgang gør stærk og jeg føler mig styrket og forstår nu, at jeg lige skulle stoppe op og lære noget nyt.

Tag ikke livet for givet. Få det bedste ud af hver dag og vær taknemmelig for alt det, der fungerer i stedet for at fokusere på alt det, der IKKE fungerer.

Et opbrud vil altid gøre ondt, men nogle gange er det nødvendigt. Det forstår jeg nu og det har taget sin tid.

Det vigtigste i den sammenhæng er så at se ud over sin egen næsetip, sluge nogle kameler og sørge for at binde sløjfen og få afsluttet med værdighed og det VED jeg, at jeg formår.

Ved ikke at planlægge mig ud af alt, står mulighederne åbne.

Øjeblikkets muligheder kan IKKE planlægges. De kan ikke forventes eller formodes. De opstår ikke på bestilling.

De opdages, når jeg er nærværende og opmærksom.

Når jeg fjerner skyklapperne og holder hovedet oppe og åbner øjnene.

Ved at give slip på det gamle, bliver der plads til noget nyt i mit liv.

Jeg har valgt at tro på, at 2014 bliver et spændende år fyldt med glæde og jeg har allerede haft mange glædesfyldte øjeblikke ind imellem nogle ikke så heldige dage. 

Så til jer derude: Læg I blot planer, men HUSK også planløsheden.

Husk også hver ting til sin tid.

Jeg HAR store forventninger DOG uden at have planlagt HVAD der skal ske, for det kan kun tiden vise.

Anerkendelse.

Indenfor psykoterapiens verden, som jo af gode grunde fylder rigtig meget i mit liv, anerkendes det:

At de dygtigste terapeuter er DEM , der anerkender deres fejl og mangler ( i øvrigt ikke særligt flatterende ord - jeg vil hellere kalde det udfordringer og muligheder for at ændre på noget, der ikke gavner)  - og målrettet arbejder med at ERKENDE deres fejl og mangler - og bevidstgøre og hele disse.

For KUN ved selverkendelse og anerkendelse opnår jeg indsigt og forståelse for andre mennesker.

De store udfordringer/problemer, jeg personligt kommer igennem og heler, giver mig jo mulighed for kompetencer til at vejlede mine klienter videre. 

Ikke bare fordi jeg har fundet en vej, for vi har hver især vores egne veje - men FORDI jeg har fået øje på min kapacitet til at håndtere de svære følelser og instinktive reaktioner, der ER forbundet med de svære ting i livet.

OG der er stadig udfordringer og erfaringer, jeg skal gøre. 

DET er også en del af livet.

Jeg er faktisk ret gad for denne konklusion, idet jeg personligt brænder for at forstå historien bag alle menneskers adfærd og gerne vil bidrage med at gøre en forskel, når vi undervejs i samtalen får set på de uhensigtsmæssige adfærdsmønstre,mine klienter tager i brug, når verden braser sammen og livet er et stort følelseskaos OG som jeg i øvrigt selv kender ganske godt, når jeg selv bliver ramt på noget, der er svært at håndtere for mig. 

DET gælder OGSÅ i forhold til de mennesker, jeg har nære relationer til. Det er dog en helt anden tilgang, når det handler om samtaler med de mennesker, jeg omgås privat og sådan skal det også være.

Mit mål er at blive den bedste udgave af mig også i terapeut sammenhæng og derfor er det godt at få konstateret, at ingen er perfekte og også jeg har MIT at arbejde med og kun ved ANERKENDELSE og SELVERKENDELSE kan jeg have forståelse for mit eget adfærdsmønster og tilknytningsmønster og dermed også andres.

Der er ALTSÅ håb forude.

Jeg har da ofte tænkt, hvad skal jeg bidrage med til andre, når mit eget liv også kan være fyldt med de samme svære temaer og problematikker.

Lige netop DERFOR kan jeg forhåbentlig bidrage, idet jeg kun alt for godt kender til det.

Jeg har også hæftet mig ved, at jeg anvender sætningen: " Det forstår jeg godt", når nogen deler noget personligt med mig og det GØR jeg også langt hen ad vejen, MEN jeg forstår det i virkeligheden først helt rigtigt, hvis jeg selv har gjort mig nogle erfaringer på området, så jeg vil da lige overveje en ekstra gang, når jeg anvender sætningen: " Det forstår jeg godt...."

Hvad med dig?

Anerkender du også de mindre flatterende sider af dig selv og er du åben for at gøre noget ved det?

Ville det ikke være en ny måde at anskue verden på, hvis vi hver især rummer fejl og mangler og anerkender dem og i stedet prøver at gøre noget ved dem?

Og så bytter jeg lige ordene fejl og mangler ud med udfordringer og muligheder.

Jeg spørger bare.

Nydelse.

En af vejene indtil hjertets kilde går gennem nydelse - er der nogle der siger - og det TROR jeg på.

Desværre ligger det lidt i luften, at NYDELSE er syndigt og forkert, at jeg skal yde før jeg må nyde, at jeg skal arbejde hårdt for at retfærdiggøre belønningen i form af nydelse og dernæst "fortjene" det! 

Og dette hvis jeg altså ikke har lavet for mange "fejl" undervejs, så belønningen ikke kommer andet steds fra.

Så er det, at jeg ender med at være drevet af en form for angst.

Angst for ikke at være god nok,

Angst for Ikke at slå til.

Angst for noget nyt.

Angst for ikke at performe godt nok på jobbet.

Angst for ikke at være en god partner og en god ven/veninde.

Angst for det allervigtigste IKKE at være en god nok mor.

Det er jo noget sludder.

Det er sådan også jeg HAR opfattet tingene. DET gør jeg ikke mere.( eller lad mig nu være ærlig, jeg forsøger ikke at gøre det mere. Det lykkes ikke altid).

Tænk hvis livet i bund og grund handlede om, at jeg er sat i verden for at opleve nydelse, glæde, skønhed, fællesskab og kærlighed OG intet andet.

Ikke noget rigtigt og forkert, ikke noget SKAL og BURDE men en simpel glæde over livet og de dejlige mennesker jeg oftest omgiver med.

Inspireret af et fantastisk kurrsusforløb som netop går ud på denne tankegang, så bliver dagen fyldt med væsentlig mere positiv tilgang til livet end hvis jeg fokuserer på pligt, pligt og atter pligt og ikke husker at nyde livet også og gerne nyde før jeg yder.

Det pudsige ved livsglæde er, at når jeg fylder mit glas med nydelse og glæde, så ender det med, at det flyder over og spreder sig og min glæde og nydelse smitter af på mine omgivelser.

En ny dag er begyndt.

Jeg vil fylde min med glæde og nydelse OGSÅ selvom jeg er realistisk nok til at vide, at der altid vil være udfordringer på min vej, som også kræver deres opmærksomhed.

Jeg har et valg om hvordan jeg vil gribe min dag an.

Hvad med dig? Husker du at nyde.

Prøv det og ha en fantastisk nydelsesfuld dag fyldt med glæde.

Hvem er JEG egentlig!

Hvad med at stille mig åben for HVEM jeg er.

Ja det lyder umiddelbart ligetil BARE at være den jeg er.

Og så alligevel.

For er det ikke sådan, at det IKKE altid ligger lige for at være ved, HVEM jeg egentlig er, spørger jeg mig selv.

Der er mange hensyn at tage. Hvis jeg vælger min egen vej, vælger mig selv til, vil jeg være nødsaget til at tage nogle fravalg.

Jeg KAN ikke gøre alle tilfredse på min vej gennem livet. Men føler jeg tilfredshed og glæde ved mine   beslutninger, så smitter det nok af på mine omgivelser og nogle bliver vel forhåbentlig tilbage, dem der "skal" blive tilbage og rummer den, JEG nu engang er.

Alder, udvikling og dyrekøbte erfaringer hjælper dog på det at lære mig selv at kende og nu set i bakspejlet ville jeg ikke være det foruden NU. 

Og dog.

DET med de dyrekøbte erfaringer vil jeg hellere betragte som gaver på en ny opmærksomhed. 

INTET er hændt mig i mit liv UDEN, at jeg skal lære af det.

I orkanens øje, er det svært at se, hvad jeg skal lære.

Når jeg føler mig handlingslammet, forvirret eller ganske enkelt ikke ved, hvordan jeg skal gribe min situation an, kan det være svært at forstå sammenhængen i det der sker omkring mig og i mig.

 DET kommer først til udtryk, når oplevelserne har bundfældet sig.

Kender vi det ikke alle KUN alt for godt? ELLER er det mon bare mig?

Jeg har jo et valg! Jeg kan vælge at være offer i mit eget liv ELLER tage sagen i egen hånd.

Jeg bestemmer selv, HVAD jeg tillader. 

VI knytter ofte så stor betydning til vores identitet og den historie, vi hver især bærer med os. UANSET om denne historie støtter os i vores vækst eller holder os tilbage i smerte.

Jeg tror, jeg er den vej, jeg allerede HAR gået, for så at finde ud af, at jeg KUN er en refleksion af dette.

Vejnettet udvider sig hele tiden. Der er ikke KUN den lige vej, der er masser af snoede, flettede, ufremkommelige veje og så er der de toptunede og nybyggede veje. 

Alle veje har sin berettigelse og i langt de fleste tilfælde  er det de uopdagede og lidt kringlelkrogede veje, der får mig til at se verden på en ny måde, for det er jo "nemt" bare at tage motorvejen og køre lige ud. 

MEN jeg risikerer jo at falde i søvn!

TÆNK engang hvis jeg turde give slip og BARE stille mig åben for hvem jeg er lige NU og har muligheden for at blive lige præcis DEN kvinde jeg gerne vil være i ALLE livets aspekter.

Jeg er nu godt på vej og vældig tilfreds, for jeg vælger det jo selv.

 Bevares der er nogle justeringer at tage undervejs og DET skal der være.

Det vil dog gøre en væsentlig forskel i MÅDEN at se mig selv på, hvordan jeg griber vejen dertil an og det er lige præcis DET hele livet handler om ( er JEG overbevist om).

At være den jeg lige præcis er på godt og ondt og anerkende det og blive den bedste version af mig ved selv at finde ind til det og ikke lade mig styre og påvirke af andres holdninger og meninger om mig.

I bund og grund er det såre simpelt: alle de oplevelser jeg får på min vej handler meget om, HVAD  jeg tillader at andre gør ved mig. Det gælder privat og arbejdsmæssigt.

Jeg håber, at det vækker noget i dig, at jeg ikke står alene med disse tanker og at du forstår mit budskab.

Jeg er bevidst om, at vi alle er forskellige med hver vores historie og handler ud fra det vi har lært og formår, men livet ser BARE anderledes ud, hvis JEG anerkender MIN historie og handler på det i stedet for at læne mig tilbage og ikke tage ansvar for mit eget liv og dermed HVORDAN jeg gerne vil leve livet og være den bedste version af mig, som jeg selv kan være tilfreds med.

JEG er godt på vej. 

Husk LIVET er det dyrebareste vi har og det skal leves HVER dag også når livet er svært.

JEG husker på det hver dag NU.

Se gennem linierne

Inspireret af en meget begivenhedsrig og lærerig dag forleden, handler mit indlæg om det at se gennem linierne.

Nogle gange ligger essensen i det skjulte.

 Det jeg ikke umiddelbart kan få øje på, til trods for, at det ligger lige til højrebenet.

Nogle  gange ligger essensen gemt bag ord, tanker, følelser og handlinger, som jeg umiddelbart ikke forstår, er klar til at forstå eller bare ikke kan tage ind lige nu.

Andre gange gemmer JEG essensen bag ord, tanker og handlinger.

Måske fordi jeg umiddelbart ikke forstår essensen.

Måske fordi jeg ikke TØR essensen (måske jeg i virkeligheden er en rigtig bangebuks)

Essensen ligger dog bag ved alt.

Udfordringen er at nå ind til den og forstå den, smage på den for dernæst at fordøje den.

Der er ikke nogen lige vej derind.

Der er ingen knap, jeg kan trykke på.

Der er ej heller nogen facitliste.

Svarene ligger skjult mellem linierne.

DET kræver opmærksomhed, stilhed, ro, nysgerrighed, mod, accept og kærlighed at opdage dem, altså svarene i det skjulte.

Dagen forleden har været fyldt med de store spørgsmål om manifestationsloven - Loven om tiltrækning.

At lige tiltrækker lige.

Det er tankevækkende, hvordan jeg kan præge og styre mit liv ved at ændre min adfærd, så det er givtigt for mig og ikke drænende for mit selvværd.

Det kræver selvindsigt og mod at acceptere, at tanker skaber følelser, som får mig til at handle på en måde, der enten er uhensigtsmæssig eller hensigtsmæssig.

KUN  Hvis jeg forstår at formidle mine tanker og følelser til en handling, der er gavnlig for mig, kan jeg rykke.

Har jeg et ønske og skal det gå i opfyldelse, så gælder det om at gøre følgende:

At stille skarpt på ønsket.

Formulere ønsket.

Tro på opfyldelsen.

Dernæst er det bare at matche det og mærke hvordan det føles, lytte og tage skridt for skridt, ganske enkelt bruge mine følelser som en GPS  - og SÅ sker det.

I følge Manifestationsloven altså!!,

Der er selvfølgelig meget mere i det, men dybest set handler det om, at JEG kan vælge at bruge min energi positivt og TRO på det bedste eller lade mig fylde med negativt ladet energi.

Det allervigtigste i dette er, at jeg tiltrækker DET jeg udsender, så det gælder om at fylde mig med positiv energi og sprede det ud til mine omgivelser, så jeg får det tilbage, jeg ønsker selv at få. 

Jeg er ikke meget for at indrømme det, men jeg MÅ til det. 

Jeg kan konstatere , at jeg ikke kan planlægge mig ud af alt.

Jeg er netop blevet bekræftet i, at først når jeg giver slip, så falder tingene på plads. 

Ja der er meget at lære.

Jeg vil nyde "rejsen" til målet.

Bede om hjælp, når jeg har brug for det.

Og allervigtigst vil jeg handle, når jeg har god energi .

Hvad med dig.?

Husker du at fokusere på den gode energi?

Hvis ikke, så er det måske et godt tidspunkt at begynde på det.

Husk at lige tiltrækker lige.

Hvad er det, der gør livet så svært ( ind imellem)

Ikke så sjældent oplever jeg reaktionerne og udtalelserne: "Ja,men det er så svært eller bare livet var lidt mere enkelt, eller hvis nu dit og dat, SÅ ville livet være meget "nemmere".

Men HVAD er det egentlig, der gør det levede liv så svært ind imellem.

HVEM er det egentlig, der definerer, vurderer eller bestemmer, hvad der er let og hvad der er svært?

OG i sidste ende.

Prøv lige at stoppe op og dvæl et øjeblik over, OM det gør noget, at livet sommetider er svært.

Bevares. Det er ikke særlig flatterende eller ophidsende at stå midt i en livskrise eller alvorlig problematik, hvad enten det drejer sig om parforhold, konflikt med sit barn, sin bedste ven/veninde eller udfordringer af de tunge på jobbet.

MEN det er nu engang en del af livet og lige præcis her, at jeg lærer noget. 

Mest om mig selv i virkeligheden.

Hvor går mine grænser, hvad tillader jeg, hvad har jeg behov for og hvad ønsker jeg af mit liv?

Sikke dog en masse spørgsmål!

Ofte sætter mine tanker om noget en svær følelse i gang.

En følelse af ubehag. Ked-af-det-hed. Smerte eller sorg og så er det sætningen "det er svært" bliver formuleret. 

Husk at det hele starter med tanken - før ordet - før beslutningen.

JEG har dog en mulighed for og et valg om at ændre denne tanke om at " det er svært" og dermed følelsen, ordet og beslutningen.

Håber det giver mening.

Det er nødvendigvis ikke let at ændre mit tankemønster - så langt fra. 

Det er dog et forsøg værd.

Hvis jeg møder tanken med accept og venlighed, altså at der ikke er noget forkert i at have de tanker, jeg nu engang har og dermed og allervigtigst møder mig selv med accept og venlighed og er nysgerrig på, hvor tanken mon kommer fra, så vil selve beslutningsprocessen om, at "det er så svært" ændre sig drastisk og virke mere "spiselig".

Er det et mønster, jeg har og kender ganske godt?

Er det en andens stemme, jeg hører?

Uanset om det er det ene eller det andet, er det et forsøg værd at møde alle tanker med accept, venlighed og kærlighed.

Gå på opdagelse i dem og tage dem som en udfordring, et udviklingspunkt og IKKE som sædvanen tro ofte byder at vende det indad og bruge en masse energi, der dræner.

Med disse skridt er jeg allerede på vej ud af en ny rute på min vej ud i livet.

Jeg er på vej mod opmærksomhed på tanken:

Før Følelsen

Før Ordet

Før Beslutningen.

Som altid skriver jeg i JEG- form, for det er tanker, der rør sig i mig.

Når det så er sagt kommer min inspiration især fra klienter og nære venner, som hver og en på sin egen unikke måde anvender ordene " ja,men det er så svært".

Så hvor svært er dit liv lige? Og er det svært, kan mit indlæg i dag måske inspirere dig til at tænke anderledes. 

Ikke to dage er ens - hver dag giver en ny mulighed.

Hver eneste dag er noget særligt og unikt.

Nogle dage føles dog ikke altid som noget særligt at huske på og andre er bare fantastiske og fyldt med glæde og endda lærerige.

Hver eneste dag rummer et utal af muligheder. 

Hvordan JEG vælger at gribe mulighederne, har stor indflydelse på, hvordan de folder sig ud og netop derfor er det vigtigt at holde fast i at forsøge at gøre hver dag til noget unikt.

Ja det lyder så nemt at du/I måske tænker, at det må da være en sandhed med modifikationer.

Men prøv lige at tænke over det.

 Uanset hvad dagen har bragt og må bringe, præges den af, hvordan JEG vælger at udnytte de muligheder, der viser sig.

Det kan IKKE være anderledes, som jeg ser det.

Tager JEG  dagen i dag, som den er: Helt ny og uprøvet?

NEJ, det gør jeg ikke altid - langtfra og desværre vil jeg næsten sige.

Uanset om jeg havde en trist eller fantastisk dag i går, kommer jeg ikke så sjældent til at tage gårsdagens hændelser med den næste dag.

Har det været en trist dag, kan det være svært ikke at tage gårsdagens triste og drænende energi med ind i den nye dag.

Har det været en fantastisk dag, så fyldes næste dag med god energi og så er billedet straks et andet og meget mere attraktivt at betragte.

Jeg vil derfor øve mig i ikke at tage den dårlige energi med mig,hvis gårsdagens oplevelser har været triste, for dermed skaber jeg mere og mere af den samme drænende energi igen og igen og kan til tider ikke forstå, hvorfor det er så svært et bryde den onde cirkel - og lige nu, når jeg skriver om det, er det jo indlysende.

Lige nu er jeg fyldt med rigtig god energi og så er det jo ingen sag at tage gårsdagens energi og dagens energi med til en ny dag i morgen.

Dagen i dag er som en helt ren og uprøvet dag. Helt ny. Helt åben for alt.

For pludselig får jeg måske øje på helt nye muligheder og chancer, som jeg ikke har "set" før.

At tænke sig, at en ny dag bringer mig hen til alt muligt.

Jeg kan skifte retning lige derhen, hvor jeg vil - hvis jeg vil.

Dagen er fuld af potentiale, styrke og kærlighed. 

Jeg vil lade dagen flyde frit.

Som så mange andre indlæg, kræver dette indlæg en hvis portion mod, øvelse og vilje til bare at tage dagen, som den nu viser sig at være og forsøge at præge den på bedst mulig vis.

Jeg har forresten fri i morgen, så dagen starter stille og roligt. Så langt så godt.

Håber også, at din dag bliver ligesom du ønsker den skal være.

Livet kan være kompliceret. Gør det enkelt.

Nogle gange og i perioder,faktisk ret ofte, har jeg en tendens til at gøre tingene mere komplicerede, end de i virkeligheden er.

Måske kender du det selv. 

Tit og ofte handler det om tankespind. Hele tiden at være oppe i mit hoved, selvom jeg rent faktisk er ret god til at mærke efter, at tage beslutninger med hjertet og med maven, for sådan er jeg nu en gang indrettet.

Så sker det alligevel igen og igen, at tankerne spiller mig et puds.

Det fantastiske ved tanker er, at jeg jo ikke behøver at tro på dem. 

Det er jo ofte forventninger og fri fantasi og det kan jeg jo i virkeligheden kun have til mig selv og alligevel ender jeg ofte ud i at have forventninger, projekter og forestillinger/fantasier om, hvad andre skal tænke.

Tankerne foregår i mit hoved og eksisterer altså ikke andre steder.

Og endnu mere fantastisk er det jo, at jeg ikke behøver at tro på dem, især hvis de ikke er særlig rare at tænke på.

De vll altid være der, men jeg behøver ikke at tillægge dem nogen værdi eller betydning.

Tanker er fuldstændigt ligegyldige,INDTIL jeg beslutter at gøre noget alvorligt ved dem.

Så øvelsen for mig går ud på at lade mit hoved være fyldt med gode tanker og nogle der er værd at give sig i kast med.

Resten vil jeg gerne smide væk.

Det jeg fokuserer på, kommer til at fylde og tager al pladsen, så det skal være de gode tanker, de konstruktive tanker, dem der er værd at samle på og føre ud i livet.

Nu mener jeg jo ikke, at jeg eller du skal holde helt op med de komplicerede tanker eller tankespind. 

Der må godt foregå noget mellen ørerne og der skal også reflekteres og tankerne skal vendes og drejes, MEN det er mere en ændring af udøvelsen af tænkte tanker.

En tanke opstår og den blæser nogle gange hurtigt væk, fordi jeg blot lader den fare og andre gange er det så, at jeg arbejder på højtryk.

Jeg forestiller mig, at jeg står ved en perron på en togstation. Togene kommer ind og kører igen. Men jeg stiger ikke på, FØR jeg beslutter mig for at gøre det og fordi det giver mening.

Tankerne er ligesom togene. Jeg vælger selv om jeg vil stige ombord i dem eller eller blot lade dem passere og så udføre tanken til handling, når det føles rigtigt at gøre det.

Jeg vil øve mig i at betragte mine tanker og stille mig på afstand af mig selv. 

Træde i betragterens  rolle.

At betragte mine tanker i stedet for at VÆRE i mine tanker.

Mine tanker er ikke mig. Jeg er ikke mine tanker. Jeg er jo bare mig.

Så enkelt er det.

DET kræver øvelse for mig.

Håber det sætter nogle tanker i gang hos dig.

Lad mig høre.

At ville det gode liv.

Alle ønsker udvikling - kun få ønsker forandring. Citat slut.

Rigtig mange af os interesserer os i disse år for at dykke ned i vores indre, at finde ud af os selv, at blive klogere på os selv.

Jeg har slugt diverse selvudviklingsbøger, læst og læst og læst. Jeg har gået på diverse kurser og foredrag og gør det stadig og søgt hjælp, når det var tid til et grundigt eftersyn i hjerte og hoved.

Alt dette for at bringe mig selv tættere på sandheden om det at være menneske.

Men hvad er sandheden? Min sandhed eller din sandhed og findes der nogen sandhed?

Hvad nu hvis det hele BARE handler om at være med det, der allerede er?

Ja, jeg ved godt, at det er en gennemtygget sætning, men den holder i mit univers.

Hvad nu hvis jeg allerede har alt det, jeg skal bruge indeni mig og allerede er der, hvor jeg skal være?

Det er da noget af en tanke. 

Jeg tror ikke helt på, at jeg er der endnu, men jeg er godt på vej.

Der findes så mange etiketter på HVAD "det gode liv" er for en størrelse. 

Men måske jeg allerede er i "det gode liv" men bare ikke kan se skoven for bare træer og i anstrengelse for at komme videre til næste punkt på dagsordenen og et andet sted hen, måske fordi andre fortæller mig, at jeg skal gå et andet sted hen, hvad ved jeg, så "glemmer" jeg at mærke livet her og nu og nyde "det gode liv".

Se, det skal der gøres noget ved og ærligt talt, så er jeg da ved at komme efter det.

Jeg har på mange måder et fantastisk liv. Der skal bare lige justeres hist og pist.

Der er ALTID plads til forbedringer.

Ægteskab, kæreste, børn, venner, job, karriere og fritidsaktiviteter er alt det sjove i livet.

 Det er livets legeplads.

Det egentlige arbejde og vigtigste arbejde består i at finde sig selv og være den, JEG allerede er.

Det er jeg nu overbevist om, er "det gode liv liv" for mig. 

For har jeg fundet mig selv, så er alt det andet på livets legeplads det rigtige valg for mig.

At finde "det gode liv" kommer altså KUN af viljen til VIRKELIG at ville, at være disciplineret og passioneret omkring rejsen fra mit hoved til mit aller inderste.

God rejselyst til jer derude.

Håber jeg med mine betragtninger om "det gode liv" kan inspirere dig til at opnå det, der er det "gode liv for dig".

Det er da værd at tænke over.

Naiv - eller!

Naiv kommer oprindeligt fra det latinske ord Nativus som betyder MEDFØDT.

Ordet er oftest tillagt en negativ værdi og i virkeligheden bruges det jo blandt så meget andet om barnlige og troskyldige sjæle og så tillægges ordet jo en hel anden værdi, som i mine øjne er positiv og endda smuk.

Når jeg nu har valgt at skrive om ordet, er det fordi (indrømmet) jeg ofte selv bruger ordet lidt nedladende. Som noget negativt hos en person.

Hvis jeg oplever en person er lidt for godtroende, ikke så skarp eller har en adfærd som er lidt for slatten, så er naiv IKKE særlig flatterende i min verden.

Ved nærmere eftertanke, kan DET at være naiv OGSÅ være smukt og endda befriende.

At tro på det gode i andre uanset hvor mange skuffelser, jeg har været udsat for gennem tiden og dem har der jo været nogle stykker af, så vælger jeg at finde/se det gode i mine medmennesker trods fejltrin, for dem har jeg så sandelig også selv begået en del af igennem mit efterhånden lange liv og jeg er nok ikke færdig med at begå dem, men så er det fordi, jeg skal blive klogere og fordi jeg måske er lidt naiv!

Tænk at komme dertil at kunne møde enhver situation og mulighed helt åbent og uden fordomme.

Det ville være fantastisk.

 Så langt er jeg endnu ikke kommet og når jeg ser mig omkring i min vennekreds og mine omgivelser i det hele taget, så er det i virkeligheden meget få, der kan det hele tiden, selvom jeg godt kunne udpege en håndfuld, der er godt på vej.

Så tænk over det. Er det at være naiv ikke bare en tilgang til livet, der er kommet for at blive og som i virkeligheden hitter!

At tænke sig, at i hvert nyt møde i hver ny mulighed er der en ny chance for noget godt.

Tænk hvis jeg turde være lidt mere naiv, kunne glemme alle mine historier(bare et øjeblik), mine adfærdsmønstre( altså dem der ikke er særlig hensigtsmæssige) og min indre stemme, der nogle gange slår mig oveni hovedet, på den ikke fede måde, glemme mistroen for en stund og se verden med nye øjne eller bare med justeret styrke, så er DET at være NAIV jo i virkeligheden en meget positiv værdi.

Jeg vil prøve at være lidt mere naiv i ordets bedste forstand OG oprindelige betydning.

Måske du også har lyst til at prøve at se, hvad der sker, hvis vi møder verden lidt mere naive.

GPS til min rette hylde.

Sidder jeg på min rette hylde? Skal den skiftes ud eller bare støves lidt af?Skal jeg mon springe ud i det og købe en splinterny hylde, eller bare justere den jeg allerede sidder på, så den er mere MIG og opfylder mine behov.

Jeg oplever at være en del af en MEGET travl hverdag, hvor jeg er endt i rollen som serviceorgan for alt det, mine omgivelser mener, at JEG skal yde, performe og præstere og så gerne med en top præstation, så jeg udadtil er med til at skabe billedet af en velfungerende afdeling, som yder den bedste service til topkarakter.

Hvad sker der så, tjah jeg kan til tider nedprioritere mine egne drømme og ambitioner, som bare kalder på mig, fordi jeg konstant ligger ude på motorvejen i overhalingsbanen og overskrider fartgrænsen Big time.

Så er det, at jeg for et øjeblik glemmer at stoppe op og huske på, at jeg har kun dette ene liv (måske, det skal jeg ikke gøre mig klog på) og er det så ikke vigtigt at JEG skal spille hovedrollen i mit eget liv og ikke gang på gang tage de kedelige biroller eller endda statistroller, fordi det er nu engang de letteste at tage og kræver ikke så meget MOD, som at tage hovedrollen og så bare spille igennem.

Ja jeg bruger mange metaforer i dag, for at understrege, at mit arbejdsliv jo er lige så vigtigt som mit privatliv og derfor skal det spille.

Jeg er så heldig at have verdens bedste arbejdskollegaer. De er kompetente, sjove og meget værdifulde for mig og i høj grad med til, at min arbejdsdag bliver god trods bimleri, konstante afbrydelser og stor arbejdsbyrde.

Jeg fornemmer, at nu er det tid til at ændre kurs, hvis jeg og mine kollegaer skal få tingene til at hænge sammen og holde skruen lige i vandet.

Der skal ny tankegang og adfærd til. Det er tid til ikke bare at se på, at andre gør noget, for det er ikke altid godt det de gør. 

Jeg skal til at holde op med at gøre mere af det, jeg plejer at gøre, hvis det ikke er givtigt for mig.

En ny tankegang, et nyt selvbillede, en ny vej til at komme på rette hylde. Det er DET, der skal til.

Jeg vil tilegne mig retning, mening og klarhed, for jeg er faktisk ret vild med den virksomhed og den afdeling jeg arbejder i og JEG er jo en del af begge dele og så er det vel mit ansvar at begge kan få langt større værdi af mit bidrag, hvis jeg fremadrettet ændrer kurs.

Indrømmet jeg bliver helt forpustet ved tanken om de ændringer der skal til, for helt ærligt er det noget lettere at skrive dette indlæg med de bedste intentioner end at udføre dem i praksis.

Men ved I hvad. JEG er overbevist om, at det er det, der skal til hvis mine kollegaer og jeg skal overleve og få et værdifuldt arbejdsliv.

Husk det handler ikke kun om CV, funktioner og titler. Det handler om HVAD vi hver især kommer med af unikke bidrag og sætter vores fodspor med det, vi er bedst til, så skaber vi nogle optimale arbejdsrammer. Er jeg overbevist om.

Det er så heldigt, at jeg kender nogen, som når de fortæller om deres arbejdsliv, og hvor glade de er for det de arbejder med og det de yder, at så er der god basis for selv at komme dertil.

For i bund og grund er der meget at være glad for, der skal bare lige justeres.

Sidst men ikke mindst. 

Ændringen/forandringen kommer fra mig selv og IKKE alle de andre.

Ordenes magt og magi.

At blive ældre er som at bestige et bjerg. Du bliver nok lidt forpustet, men du får en langt bedre udsigt. citat slut.

Hver gang jeg bruger ord, skaber jeg en fantasi - forestilling - billeder. Kald det hvad du vil. 

Jeg skaber følelser, jeg bygger op. Jeg bryder ned. Jeg ødelægger. Jeg deler. Jeg sårer, jeg elsker og DET gør DU også. Det gør vi alle hver evig eneste dag, når vi åbner munden og vil formidle noget.

Vores ord, dine og mine ord skaber forbindelse til vores, dit og mit indre.

OG hvert eneste ord skaber vidt forskellige oplevelser i os hver især.

 Nogle gange bliver jeg ramt, ked af det, sårbar og vred og andre gange bliver jeg opløftet, glad og ja nærmest lykkelig.

Og det gør DU forhåbentlig også.

Jeg kan af gode grunde ikke tage ansvar for , hvordan mine ord bliver opfattet. MEN jeg kan tage ansvar for, hvordan jeg anvender og formidler mine ord og hvordan jeg lægger trykket og jeg kan beslutte mig for at bruge mine ord med venlighed, forståelse, empati, indsigt og rummelighed og aller vigtigst med kærlighed.

Bevares der ryger af og til nogle finker af fadet, når bægeret er fyldt og overskuddet ikke er til at finde.

 MEN jeg har da lov til at øve mig på ikke at lade temperamentet løbe af med mig, for det er i de færreste tilfælde, at det kan betale sig at tale med meget store bogstaver.

Jeg har derfor taget et valg og besluttet mig for at PRØVE at gøre mig umage og bruge mine ord med omhu.

Hvad med dig, vil du også gøre et forsøg?

Du kan da tænke tanken om ikke andet.

Det starter med mig selv

"Life is what happens, while you are busy making  other plans". citat slut af John Lennon.

Nogle gange havner jeg i situationer, som jeg ikke har kontrol over og som ikke er rare at være i, situationer, hvor det hele  løber af sporet og DET er ikke rart for en kvinde som mig, der har et endog meget veludviklet kontrolgen.

Det kan være små ting i hverdagen eller større ting - livssituationer - endda livskriser.

Men en ting er sikkert og givet, at de kommer og går, altså livssituationer/livskriser og det ER en del af livet. 

Ved nærmere eftertanke er citatet ovenfor så rammende for mig, idet det simpelthen er det livet nogle gange handler om, at jeg ikke er fuldkommen til stede i mit liv, at jeg måske handler mod mine egne indre værdier, fordi.... Tja..... Nu blev det bare sådan og fordi der ofte er så mange hensyn at tage.

Kan DU nikke genkendende til min pointe? 

Det håber jeg så sandelig.

Jeg har ofte fået at vide, at jeg er så alvorlig, så seriøs og tænker så meget over, hvad jeg gør og ikke gør (jeg er også sjov og løssluppen - tro mig, hvis jeg selv skal sige det) men langt hen ad vejen, så styrer kontrolgenet for vildt og DET er en udfordring af de store.

Så derfor vil JEG øve mig på at glemme alt omkring mig for en stund og betragte mig selv, kigge på mig selv, "se" mig selv sådan virkelig mærke mig selv for alvor og øve mig på at gøre følgende:

Hvad får mig til at smile?

Gør det.

Hvad får mit hjerte til at banke?

Gør det.

Hvad får mig til at mærke indre ro?

Gør det.

Hvad føles rigtigt for mig?

Gør det.

Hvad brænder jeg egentlig for?

Gør det.

Ja, det lyder jo såre simpelt, men det er det jo i virkeligheden ikke, men øvelse gør mester.

Det handler om at møde mig selv med nysgerrighed, opmærksomhed, accept og det aller vigtigste med kærlighed til mig selv.

Som den årvågne læser måske har bemærket, er det blevet et princip for mig at skrive i JEG form, for det er mine ord, mine tanker, mine følelser og oplevelser.

Mit ønske for dig er dog, at det vækker noget i dig, så også DU tænker over om du mærker livet på godt og ondt og dernæst kan handle på det, der er vigtigt for dig.

Kender du det.

Kender du det med at tænke eller føle wauw bare det var mig, når du læser, hører eller møder en, der ViRKELIG gør noget sejt, noget godt for sine omgivelser eller ganske enkelt bare gør en forskel og tør vove pelsen.

Sådan har jeg også lyst til at være/gøre og jeg prøver virkelig at samle mod til at springe ud fra 10 meter vippen. For det er nu en gang fantastisk at mærke livet og føle, at jeg udretter noget og at jeg rent faktisk gør en forskel, så det er min målsætning, at også jeg tør vove pelsen og forfølge mine drømme.

Der er bare en lille hage ved det alligevel.  

Jeg kan allerede høre den lille irriterende stemme eller den indre kritiker sidde på min skulder og sige: Connie NU skal du ikke tro, at du er noget eller det kan ikke lade sig gøre eller min vision/mission vil ikke lykkes og SÅ er det, at jeg må fatte mod og øve mig i at tro på, at jeg KAN  hvad jeg VIL.

Jeg er i disse dage så inspireret af kurser og foredrag, der virkelig bare rykker og det pibler frem med ideer og lyst til, at også jeg har noget, jeg vil ud med,

Så i stedet for at fokusere på alt DET alle andre kan, så er det tid til at fokusere på DET jeg ved, jeg kan.

Når ideerne rumsterer, dukker sætninger op så som, at andre har bedre betingelser og flere muligheder og mere mod og sikke noget vås.

Når noget taler til mig. Et ønske, en drøm en vision, så MÅ jeg have potentialet i mig. 

Se det giver meget mere mening i forhold til, at det JEG fokuserer på også kommer til at fylde.

Vi kan alle meget mere end vi tror, hvis vi vælger at give plads til det og slipper hele  potentialet fri.

Ja, jeg tager jer med i dette.

Husk det handler ikke kun om tro og tanker men at handle på de drømme og visioner, vi hver især har.

Jeg VIL gøre det. VIL du gøre det. med det, der er vigtigt for dig?

Jeg tænker, at der altid vil være mere i mig, der virker end ikke virker og altid mere i livet der fungerer end ikke fungerer.

 Det handler om at skifte fokus og ændre optik, som jeg ser det.

Bare rolig. Problemerne vil altid være der og der vil sikkert også være rigeligt af dem.

 MEN jeg kan jo vælge, om jeg vil tage et karbad i problemerne eller nøjes med at dyppe tæerne og huske at nyde alle de gode og rare ting i livet. 

Kan I se det for jer?

Hvad mon virker mest effektivt? Jeg spørger bare.

Tag ikke livet så personligt, som om det er en byrde eller noget, der skal overstås.

 Få det bedste ud af det.

Nyd det og vær i kærlighed med dig selv og dem, der betyder noget for DIG.

Det må være mine sidste ord i denne omgang og JEG vil gøre mit til at efterleve det også selvom ting tager tid.

Valg - valg og atter valg.

"Either you lead or are being lead" citat slut.

Det er et valg.

Hver dag er en ny dag og den er fyldt med valg. Hvilken vej skal jeg gå og hvor skal jeg gå hen og er der mon en genvej, der er nemmere at tage.

Sådan kunne jeg blive ved.

Alt hvad jeg foretager mig handler i virkeligheden om mine helt egne valg. Selvfølgelig tænker jeg ikke over det hele tiden, for ofte gør jeg bare, det jeg gør, fordi det er jeg opdraget til, det er en del af mig. 

Det er nu en gang sådan min adfærd er.

Men lige nu, hvor jeg har min opmærksomhed på, hvilke valg jeg foretager, hvordan og hvorfor, så går det op for mig, at jeg i virkeligheden bærer en stor del af ansvaret selv. Nåååå nej, HELE ansvaret for, hvordan jeg forvalter mit eget liv.

Det er gået op for mig, hvor meget jeg i virkeligheden ligger under for de normer, der er sat for, hvordan det er mest rigtigt at leve mit liv og så alligevel bliver jeg mere og mere bevidst om, jo ældre jeg bliver ( noget godt er der ved at blive ældre), at der er INGEN facitliste for, hvad og hvordan det er mest rigtigt at tage de rette valg, så længe det føles rigtigt for mig.

Alle har jo en mening om, hvodan det er bedst at leve andres liv. Tro mig. Men kun du/jeg ved, hvad der er bedst for os selv, hvis vi tør mærke efter. Det er DET, der er udfordringen, som jeg ser det.

Håber ikke det lyder som volapyk.

Jeg er meget inspireret af at forsøge at leve mit liv mere med at følge min intuition og foretage de valg, der kommer af at følge min mavefornemmelse,fremfor at tage mine valg drevet af rationel handling.

Bevares vi lever i en tid, hvor vi bliver målt og vejet på effektivitet, performance og hvad duer jeg til.

Men de mennesker, der er nærværende, mærker efter, reflekterer og følger deres mavefornemmelse er nu en gang mere autentiske og inspirerende for mig  at omgive mig med og DET øver jeg mig på for tiden selv at blive endnu bedre til.

Jeg kender nogle "derude" som fylder mig med livsglæde og nærvær og dem vælger JEG at omgive mig med.

Jeg øver mig på ikke at omgive mig med såkaldte energityve, der dræner mig fuldstændig for energi.

I kender det sikkert fra jeres eget liv, når I møder en sådan på jeres vej og bliver påvirket af dårlige vibrationer og ydermere lader jer rive med. Hold op hvor er det spild af energi og igen et valg IKKE at hoppe med på det.

Jeg må gang på gang huske mig selv på, at det jeg fokuserer på, kommer til at fylde, så IND med positiv energi og UD med negativ energi. DET er også et valg.

Det er straks værre, når jeg egenhændigt står med et valg om eksempelvis at mærke smerten, som føles som en kæmpe tsunami, der bare river alt med sig og er så ødelæggende i stedet for at slå koldt vand i blodet, trække vejret og betragte smerten som en gave, jeg skal lære noget af og som ikke skal byttes. Det er igen et valg, hvordan jeg vil forvalte mine udfordringer.

Det kræver øvelse og øvelse gør mester.

Heldigvis er jeg i bund og grund et menneske med et positivt livssyn og lyst til at mærke livet, så jeg vil øve mig endnu mere i at foretage valg, der gør godt for mig.

Det er derfor jeg vælger at løbe DHL stafetten i dag med mine skønne kollegaer, ikke fordi jeg som sådan har lyst, men fordi jeg ved, at det er godt for mig.

Håber I er blevet inspireret til at tænke over jeres valg.

Hemmeligheden afsløres i dag.

Intet er givet ej heller livet. DET må være læringen med livet.

Jeg ved ikke, hvem, der har fundet på den sætning, men smuk er den da og egner sig godt til mit indlæg her på denne flotte solskinsdag.

For en af mine hemmeligheder, som jeg vil afsløre i dag, er som følger:

Når vi gør noget godt for andre, bliver vi glade. Det er god stil og en win-win situation. Måske jeg skulle skrive jeg og ikke vi, men mon ikke, at I, der læser dette har samme holdning eller !!!

Jeg oplever, at når jeg gør noget godt for andre, udfører en kærlig og opmærksom gestus, giver et venligt ord med på vejen, giver en kompliment, er nærværende i kontakten, så modtageren føler sig godt tilpas, så sker der noget.

Så er det ikke kun modtageren, det gør godt for, det gør også godt for mig. Der sker ganske enkelt en kemisk reaktion i krop og sind.

Lykkehormoner og glædeshormoner sender små signaler af boblende fryd rundt i systemet. Den indre glædesmuskel trænes og udstrålingen vokser.

Jeg er nu en gang mere glad i låget, når jeg er sammen med mennesker, der giver energi i stedet for det modsatte, hvor jeg bliver drænet fuldstændig.

Men, men og atter men. Det lyder jo let som en leg og det er det jo ikke altid alligevel, så langt fra endda  - i hvert tilfælde for mig.

Min glædeskonto er den konto, der gver absolut den bedste rente, så den vil jeg satse på, når der igen forekommer overtræk på bekymringskontoen.

Det er jo ret simpelt - jo mere jeg sætter ind på glædeskontoen, jo højere bliver renten og jo større bliver udbyttet.

Så min hemmeligehd i dag er faktisk ikke så hemmelig endda eller kompliceret eller umulig at opnå.

Og dog, for jeg skal jo HUSKE det hver dag og det kan til tider være noget af en udfordring, dog ikke så meget i dag.

For jeg har taget et valg og besluttet at dagen i dag skal være en god dag uanset hvad.

Så til jer derude.

Vær venlig, gør godt for andre, så gør du godt for dig selv og SÅ er alle glade.

At være lykkelig.

Lykke er hverken gods eller guld. Citat slut.

Lykke handler ikke så meget om, hvad jeg har og hvor meget jeg har. (Selvom det kan være rart ikke at mangle noget i nogen sammenhænge) eller hvem jeg er sammen med og hvad jeg foretager  mig.

Lykke handler mere om, hvem jeg er og hvordan jeg tackler de situationer, jeg møder på min vej.

Så vil jeg automatisk være sammen med mennesker, der gør mig lykkelig og foretage mig noget, der også gør mig lykkelig.

Ja, det lyder nemt og det er det selvfølgelig ikke altid i hvert tilfælde ikke for mig. Det er noget jeg stadig øver mig på. Men jeg må minde mig selv om, at jeg altid har et valg, så det er udelukkende mit ansvar og mit valg at søge og finde de små lykkestunder.

Lykken er der hele tiden også i ulykken og i smerten, selvom jeg måske ikke lige kan få øje på den ved første øjekast.

Lad mig udtrykke det på en anden måde også:

"Af det største mørke fødes det største lys": citat Debbie Ford.

Ingen kan gå gennem livet uden kriser. Der ER en del af livet og dermed passer citatet så godt for mig.

Selvom jeg ikke altid lige kan få øje på det, betragter jeg det således , at alle de alvorlige ting, jeg kommer ud for i livet på en eller anden måde er skjulte gaver, som jeg skal lære noget af.

 Noget fantastisk.

Jeg tænker på konkrete situationer, jeg har oplevet igennem et efterhånden langt liv med masser af udfordringer på min vej, hvor mit liv i nogle tilfælde har været meget op ad bakke og så alligevel ender ud i noget bedre.

 Det er først, når jeg har været igennem alle strabadserne  at belønningen kommer og jeg mærker lykkefølelsen.

For mig handler det om, hvordan jeg på bedst mulig måde kan få øje på lykken. Det er ikke altid lige let. Det kommer helt an på, hvilken situation jeg befinder mig i og hvilke mennesker jeg omgiver mig med. Men igen det er jo mit valg.

Jeg har dog et valg hver gang. Hvis jeg vælger at tage de rette briller på med den rigtige styrke, kan jeg bedre se  den positive vinkel fremfor den negative.

Lad mig give et eksempel, som jeg syntes er så smukt og rammende: en veninde  fortæller mig,, at hun havde en samtale  med en krofatter fra England ( ligegyldigt hvor i verden, det er, for lykken findes overalt, når bare vi får øje på den, men det var altså England) der siger:  "I mit hoved er himlen altid blå", hvis vi anskuer livet med den indstilling er jeg sikker på at suset ved at mærke de få øjeblikke med lykke, kommer oftere.

Alle de alvorlige situationer, vi kommer ud for i livet, betrager jeg som skjulte gaver, som måske ved første øjekast ikke lige falder i smag, men når vi er kommet igennem det, kan vi forhåbentlig tage gaven til os og blive glad for den.

Det er ligesom med vinteren, det er ikke altid jeg lige kan forstå, hvad den skal til for, men så kommer foråret og så giver det mening - for mig.

Lykke er også et valg. Lykke findes også i de små ting i små doser og kan føles stort alligevel.

Husk at det vi fokuserer på også kommer til at fylde.

Så mere lykke - tak.

Håber det sætter  noget i gang hos dig.

Forventninger - især mine egne.

Forventninger er en sjov størrelse.

 Har vi ikke alle forventninger til os selv, til vores partner, vores børn, familie, venner, kollegaer og til det liv vi har og de ting vi foretager os? En ting er mine egne forventninger og så det, der står mellem linierne.

 Jeg er nok ikke den eneste, der kender fornemmelsen af at opleve, når noget ikke siges MEN forventes.

 Det sker næsten hver dag for mig, vil jeg tro,at jeg falder i og har en forventning, som ikke indfries, fordi jeg ikke siger højt, hvad jeg har brug for. Jeg oplever egentlig mig selv som en, der ikke er bleg for at åbne munden, når jeg har noget på hjerte. Det er bare ikke altid lige nemt at bede om det,jeg gerne vil have.

 Jeg tænker:Jamen de kan da se,at jeg har brug for.... eller hvor ville det dog være fantastisk, hvis dem jeg omgiver mig med bare sagde eller gjorde det, jeg forventede af dem, MEN sådan fungerer det altså desværre ikke i den virkelige verden og hvad sker der så. Når vores partner,ven, veninde, barn, kollega ikke "ser" os eller gør, som vi forventer, så bliver vi frustrerede, skuffede, vrede og kede af det og tager det personligt.

Så er det, at fantasien løber løbsk og vi har en antagelse om, at vores partner eller hvem det nu er, vi er i relation til lige, når det sker, bevidst IKKE gør det, vi så åbenlyst har brug for og så er det, at vi ender ud i ikke at føle os elsket og anerkendt og vi dernæst kan få øje på en hel masse motiver til, HVORFOR vi ikke bliver hørt, set eller forstået. Så er det, at det store drama udspiller sig og at jeg desværre må skuffe dig og også mig selv, for dramaet eksisterer KUN i os selv. De andre min partner, mit barn mine venner, veninder og kollegaer kan ikke stå til ansvar for, hvad jeg har brug for, for ingen af dem aner,hvad der er på spil. Det hele eksisterer jo kun i mig, så DERFOR kan ingen andre være ansvarlige for mine forventninger end undertegnede. Så det er i virkeligheden ret enkelt: JEG skal lære at sige, hvad jeg har brug for og holde mig objektivt til svaret, for jeg kan ikke bestemme,hvad andre skal gøre, sige eller mene, men jeg kan ytre, hvad jeg godt kunne tænke mig. Måske du kan nikke genkendende til dette. Det lyder jo ret enkelt, dog må jeg konstatere, at det OGSÅ er en proces ligesom med alt andet her i livet. Ting tager tid og det er selve processen og den lange vej derhen,vi kan drage nytte af. Rom blev jo ikke bygget på en dag, så mon ikke der er håb forude. Måske mine tanker for i dag vil lagre sig hos dig og har sat noget i gang.

Tålmodighed tålmodighed tålmodighed.

Tålmodighed er en sjov størrelse for mig.

Ville jeg sætte begrænsninger eller spørgsmålstegn ved varigheden af, hvor lang tid det ville tage min søn at lære at cykle? Nej vel ! Bevares hvis han var MEGET længe om det, ville jeg nok opsøge en læge og forhøre mig, om der var noget galt med motorikken.

Jeg ville dog have tålmodighed og tillid til, at det nok skulle gå og at han med tiden ville blive rigtig god til at cykle.

Sådan er det ikke altid, når min tålmodighed ellers bliver sat på prøve.

Jeg har alle dage været utålmodig.

Ofte vælger jeg den utålmodige tilgang til min egen udvikling af resultater, alt for ofte endda.

Jeg vil nå det hele og helst gerne omgående.

Vi glemmer ofte (for jeg tror ikke, at jeg er den eneste på kloden), at det ikke er målet, der indeholder værdien, MEN rejsen i sig selv.

Med utålmodigheden som rejsefælle, kommer jeg overvejende til at leve i fremtiden og "glemme" at leve her og nu.

Se det vil jeg så øve mig på altså at være mere tålmodig.

Hvordan er din virkelighed.

Der findes mange virkeligheder.

Dem vi ser, dem andre ser og selvfølgelig dem ingen af os kan se.

For hvad er din virkelighed og hvad er min virkelighed?

Det kommer helt an på øjnene der ser.

Lyder det mærkeligt eller indviklet?

Måske vi skal huske på, at de ydre omstændigheder nødvendigvis IKKE matcher de indre omstændigheder, din virkelighed er nok en anden end min.

Vores virkelighed er farvet af det vi kommer fra og bringer med os.

Hmmm interessant at tænke på.

Dette var mit første lille indlæg og min tanke for i dag.