Kender du det.

Kender du det med at tænke eller føle wauw bare det var mig, når du læser, hører eller møder en, der ViRKELIG gør noget sejt, noget godt for sine omgivelser eller ganske enkelt bare gør en forskel og tør vove pelsen.

Sådan har jeg også lyst til at være/gøre og jeg prøver virkelig at samle mod til at springe ud fra 10 meter vippen. For det er nu en gang fantastisk at mærke livet og føle, at jeg udretter noget og at jeg rent faktisk gør en forskel, så det er min målsætning, at også jeg tør vove pelsen og forfølge mine drømme.

Der er bare en lille hage ved det alligevel.  

Jeg kan allerede høre den lille irriterende stemme eller den indre kritiker sidde på min skulder og sige: Connie NU skal du ikke tro, at du er noget eller det kan ikke lade sig gøre eller min vision/mission vil ikke lykkes og SÅ er det, at jeg må fatte mod og øve mig i at tro på, at jeg KAN  hvad jeg VIL.

Jeg er i disse dage så inspireret af kurser og foredrag, der virkelig bare rykker og det pibler frem med ideer og lyst til, at også jeg har noget, jeg vil ud med,

Så i stedet for at fokusere på alt DET alle andre kan, så er det tid til at fokusere på DET jeg ved, jeg kan.

Når ideerne rumsterer, dukker sætninger op så som, at andre har bedre betingelser og flere muligheder og mere mod og sikke noget vås.

Når noget taler til mig. Et ønske, en drøm en vision, så MÅ jeg have potentialet i mig. 

Se det giver meget mere mening i forhold til, at det JEG fokuserer på også kommer til at fylde.

Vi kan alle meget mere end vi tror, hvis vi vælger at give plads til det og slipper hele  potentialet fri.

Ja, jeg tager jer med i dette.

Husk det handler ikke kun om tro og tanker men at handle på de drømme og visioner, vi hver især har.

Jeg VIL gøre det. VIL du gøre det. med det, der er vigtigt for dig?

Jeg tænker, at der altid vil være mere i mig, der virker end ikke virker og altid mere i livet der fungerer end ikke fungerer.

 Det handler om at skifte fokus og ændre optik, som jeg ser det.

Bare rolig. Problemerne vil altid være der og der vil sikkert også være rigeligt af dem.

 MEN jeg kan jo vælge, om jeg vil tage et karbad i problemerne eller nøjes med at dyppe tæerne og huske at nyde alle de gode og rare ting i livet. 

Kan I se det for jer?

Hvad mon virker mest effektivt? Jeg spørger bare.

Tag ikke livet så personligt, som om det er en byrde eller noget, der skal overstås.

 Få det bedste ud af det.

Nyd det og vær i kærlighed med dig selv og dem, der betyder noget for DIG.

Det må være mine sidste ord i denne omgang og JEG vil gøre mit til at efterleve det også selvom ting tager tid.