Tålmodighed er en sjov størrelse for mig.
Ville jeg sætte begrænsninger eller spørgsmålstegn ved varigheden af, hvor lang tid det ville tage min søn at lære at cykle? Nej vel ! Bevares hvis han var MEGET længe om det, ville jeg nok opsøge en læge og forhøre mig, om der var noget galt med motorikken.
Jeg ville dog have tålmodighed og tillid til, at det nok skulle gå og at han med tiden ville blive rigtig god til at cykle.
Sådan er det ikke altid, når min tålmodighed ellers bliver sat på prøve.
Jeg har alle dage været utålmodig.
Ofte vælger jeg den utålmodige tilgang til min egen udvikling af resultater, alt for ofte endda.
Jeg vil nå det hele og helst gerne omgående.
Vi glemmer ofte (for jeg tror ikke, at jeg er den eneste på kloden), at det ikke er målet, der indeholder værdien, MEN rejsen i sig selv.
Med utålmodigheden som rejsefælle, kommer jeg overvejende til at leve i fremtiden og "glemme" at leve her og nu.
Se det vil jeg så øve mig på altså at være mere tålmodig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar