Ja det lyder umiddelbart ligetil BARE at være den jeg er.
Og så alligevel.
For er det ikke sådan, at det IKKE altid ligger lige for at være ved, HVEM jeg egentlig er, spørger jeg mig selv.
Der er mange hensyn at tage. Hvis jeg vælger min egen vej, vælger mig selv til, vil jeg være nødsaget til at tage nogle fravalg.
Jeg KAN ikke gøre alle tilfredse på min vej gennem livet. Men føler jeg tilfredshed og glæde ved mine beslutninger, så smitter det nok af på mine omgivelser og nogle bliver vel forhåbentlig tilbage, dem der "skal" blive tilbage og rummer den, JEG nu engang er.
Alder, udvikling og dyrekøbte erfaringer hjælper dog på det at lære mig selv at kende og nu set i bakspejlet ville jeg ikke være det foruden NU.
Og dog.
DET med de dyrekøbte erfaringer vil jeg hellere betragte som gaver på en ny opmærksomhed.
INTET er hændt mig i mit liv UDEN, at jeg skal lære af det.
I orkanens øje, er det svært at se, hvad jeg skal lære.
Når jeg føler mig handlingslammet, forvirret eller ganske enkelt ikke ved, hvordan jeg skal gribe min situation an, kan det være svært at forstå sammenhængen i det der sker omkring mig og i mig.
DET kommer først til udtryk, når oplevelserne har bundfældet sig.
Kender vi det ikke alle KUN alt for godt? ELLER er det mon bare mig?
Jeg har jo et valg! Jeg kan vælge at være offer i mit eget liv ELLER tage sagen i egen hånd.
Jeg bestemmer selv, HVAD jeg tillader.
VI knytter ofte så stor betydning til vores identitet og den historie, vi hver især bærer med os. UANSET om denne historie støtter os i vores vækst eller holder os tilbage i smerte.
Jeg tror, jeg er den vej, jeg allerede HAR gået, for så at finde ud af, at jeg KUN er en refleksion af dette.
Vejnettet udvider sig hele tiden. Der er ikke KUN den lige vej, der er masser af snoede, flettede, ufremkommelige veje og så er der de toptunede og nybyggede veje.
Alle veje har sin berettigelse og i langt de fleste tilfælde er det de uopdagede og lidt kringlelkrogede veje, der får mig til at se verden på en ny måde, for det er jo "nemt" bare at tage motorvejen og køre lige ud.
MEN jeg risikerer jo at falde i søvn!
TÆNK engang hvis jeg turde give slip og BARE stille mig åben for hvem jeg er lige NU og har muligheden for at blive lige præcis DEN kvinde jeg gerne vil være i ALLE livets aspekter.
Jeg er nu godt på vej og vældig tilfreds, for jeg vælger det jo selv.
Bevares der er nogle justeringer at tage undervejs og DET skal der være.
Det vil dog gøre en væsentlig forskel i MÅDEN at se mig selv på, hvordan jeg griber vejen dertil an og det er lige præcis DET hele livet handler om ( er JEG overbevist om).
At være den jeg lige præcis er på godt og ondt og anerkende det og blive den bedste version af mig ved selv at finde ind til det og ikke lade mig styre og påvirke af andres holdninger og meninger om mig.
I bund og grund er det såre simpelt: alle de oplevelser jeg får på min vej handler meget om, HVAD jeg tillader at andre gør ved mig. Det gælder privat og arbejdsmæssigt.
Jeg håber, at det vækker noget i dig, at jeg ikke står alene med disse tanker og at du forstår mit budskab.
Jeg er bevidst om, at vi alle er forskellige med hver vores historie og handler ud fra det vi har lært og formår, men livet ser BARE anderledes ud, hvis JEG anerkender MIN historie og handler på det i stedet for at læne mig tilbage og ikke tage ansvar for mit eget liv og dermed HVORDAN jeg gerne vil leve livet og være den bedste version af mig, som jeg selv kan være tilfreds med.
JEG er godt på vej.
Husk LIVET er det dyrebareste vi har og det skal leves HVER dag også når livet er svært.
JEG husker på det hver dag NU.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar