Hvad vil jeg egentlig have ud af dagen, en given situation, livet, mit samvær med dem jeg holder af, mit job,
Ja, hvad vil jeg nå, opnå, se, opleve osv. osv.
Planer-planer og atter planer.
Jeg kunne blive ved i en uendelighed.
Kan i se det for jer. MIG med næsen i sporet og så bare derudad med to do lister og hovedet fyldt med, hvad jeg skal i fremtiden i stedet for at være i nuet.
Jeg er verdensmester i at planlægge eller rettere sagt jeg HAR været verdensmester udi planlægningens kunst helt fra jeg var ganske lille.
ALT blev planlagt ned til mindste detalje.
I dag vil jeg kalde det kontrol.
Nu er der jo intet i vejen for at have visioner, mål og planer for mit liv. Men alt med måde
Men så skete der noget i 2013.
Der blev pludselig vendt op og ned på mit liv og Det har været en stor udfordring for mit planlægningsgen.
Pludselig kunne jeg ikke anvende min veludviklede kompetence.
Lad mig sige det ligeud: Posen blev godt og grundigt rystet og mit liv blev taget op til kraftig revision.
Ja, det har været ganske sorgfuldt ud over alle grænser, men set i bakspejlet, så var det det, der skulle til.
En gevaldig rutschetur og en opmærksomhed på, at mit liv altså IKKE kan planlægges ned til mindste detalje til min dødsdag.
Ved nærmere eftertanke er jeg taknemmelig over, at jeg NU får chancen til lige at stoppe op og være med det, der er og nyde hver dag i mit liv og være taknemmelig for, at der er rigtig mange ting, der spiller i mit liv og at vi alle du og jeg skal så grueligt meget igennem, før vi tager ved lære.
Da jeg stod midt i orkanens øje, kunne det være svært at finde en udvej, men modgang gør stærk og jeg føler mig styrket og forstår nu, at jeg lige skulle stoppe op og lære noget nyt.
Tag ikke livet for givet. Få det bedste ud af hver dag og vær taknemmelig for alt det, der fungerer i stedet for at fokusere på alt det, der IKKE fungerer.
Et opbrud vil altid gøre ondt, men nogle gange er det nødvendigt. Det forstår jeg nu og det har taget sin tid.
Det vigtigste i den sammenhæng er så at se ud over sin egen næsetip, sluge nogle kameler og sørge for at binde sløjfen og få afsluttet med værdighed og det VED jeg, at jeg formår.
Ved ikke at planlægge mig ud af alt, står mulighederne åbne.
Øjeblikkets muligheder kan IKKE planlægges. De kan ikke forventes eller formodes. De opstår ikke på bestilling.
De opdages, når jeg er nærværende og opmærksom.
Når jeg fjerner skyklapperne og holder hovedet oppe og åbner øjnene.
Ved at give slip på det gamle, bliver der plads til noget nyt i mit liv.
Jeg har valgt at tro på, at 2014 bliver et spændende år fyldt med glæde og jeg har allerede haft mange glædesfyldte øjeblikke ind imellem nogle ikke så heldige dage.
Så til jer derude: Læg I blot planer, men HUSK også planløsheden.
Husk også hver ting til sin tid.
Jeg HAR store forventninger DOG uden at have planlagt HVAD der skal ske, for det kan kun tiden vise.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar