torsdag den 22. august 2013

At være lykkelig.

Lykke er hverken gods eller guld. Citat slut.

Lykke handler ikke så meget om, hvad jeg har og hvor meget jeg har. (Selvom det kan være rart ikke at mangle noget i nogen sammenhænge) eller hvem jeg er sammen med og hvad jeg foretager  mig.

Lykke handler mere om, hvem jeg er og hvordan jeg tackler de situationer, jeg møder på min vej.

Så vil jeg automatisk være sammen med mennesker, der gør mig lykkelig og foretage mig noget, der også gør mig lykkelig.

Ja, det lyder nemt og det er det selvfølgelig ikke altid i hvert tilfælde ikke for mig. Det er noget jeg stadig øver mig på. Men jeg må minde mig selv om, at jeg altid har et valg, så det er udelukkende mit ansvar og mit valg at søge og finde de små lykkestunder.

Lykken er der hele tiden også i ulykken og i smerten, selvom jeg måske ikke lige kan få øje på den ved første øjekast.

Lad mig udtrykke det på en anden måde også:

"Af det største mørke fødes det største lys": citat Debbie Ford.

Ingen kan gå gennem livet uden kriser. Der ER en del af livet og dermed passer citatet så godt for mig.

Selvom jeg ikke altid lige kan få øje på det, betragter jeg det således , at alle de alvorlige ting, jeg kommer ud for i livet på en eller anden måde er skjulte gaver, som jeg skal lære noget af.
 Noget fantastisk.

Jeg tænker på konkrete situationer, jeg har oplevet igennem et efterhånden langt liv med masser af udfordringer på min vej, hvor mit liv i nogle tilfælde har været meget op ad bakke og så alligevel ender ud i noget bedre.

 Det er først, når jeg har været igennem alle strabadserne  at belønningen kommer og jeg mærker lykkefølelsen.

For mig handler det om, hvordan jeg på bedst mulig måde kan få øje på lykken. Det er ikke altid lige let. Det kommer helt an på, hvilken situation jeg befinder mig i og hvilke mennesker jeg omgiver mig med. Men igen det er jo mit valg.

Jeg har dog et valg hver gang. Hvis jeg vælger at tage de rette briller på med den rigtige styrke, kan jeg bedre se  den positive vinkel fremfor den negative.

Lad mig give et eksempel, som jeg syntes er så smukt og rammende: en veninde  fortæller mig,, at hun havde en samtale  med en krofatter fra England ( ligegyldigt hvor i verden, det er, for lykken findes overalt, når bare vi får øje på den, men det var altså England) der siger:  "I mit hoved er himlen altid blå", hvis vi anskuer livet med den indstilling er jeg sikker på at suset ved at mærke de få øjeblikke med lykke, kommer oftere.

Alle de alvorlige situationer, vi kommer ud for i livet, betrager jeg som skjulte gaver, som måske ved første øjekast ikke lige falder i smag, men når vi er kommet igennem det, kan vi forhåbentlig tage gaven til os og blive glad for den.

Det er ligesom med vinteren, det er ikke altid jeg lige kan forstå, hvad den skal til for, men så kommer foråret og så giver det mening - for mig.

Lykke er også et valg. Lykke findes også i de små ting i små doser og kan føles stort alligevel.

Husk at det vi fokuserer på også kommer til at fylde.

Så mere lykke - tak.

Håber det sætter  noget i gang hos dig.

tirsdag den 20. august 2013

Forventninger - især mine egne.

Forventninger er en sjov størrelse.

 Har vi ikke alle forventninger til os selv, til vores partner, vores børn, familie, venner, kollegaer og til det liv vi har og de ting vi foretager os? En ting er mine egne forventninger og så det, der står mellem linierne.

 Jeg er nok ikke den eneste, der kender fornemmelsen af at opleve, når noget ikke siges MEN forventes.

 Det sker næsten hver dag for mig, vil jeg tro,at jeg falder i og har en forventning, som ikke indfries, fordi jeg ikke siger højt, hvad jeg har brug for. Jeg oplever egentlig mig selv som en, der ikke er bleg for at åbne munden, når jeg har noget på hjerte. Det er bare ikke altid lige nemt at bede om det,jeg gerne vil have.

 Jeg tænker:Jamen de kan da se,at jeg har brug for.... eller hvor ville det dog være fantastisk, hvis dem jeg omgiver mig med bare sagde eller gjorde det, jeg forventede af dem, MEN sådan fungerer det altså desværre ikke i den virkelige verden og hvad sker der så. Når vores partner,ven, veninde, barn, kollega ikke "ser" os eller gør, som vi forventer, så bliver vi frustrerede, skuffede, vrede og kede af det og tager det personligt.

Så er det, at fantasien løber løbsk og vi har en antagelse om, at vores partner eller hvem det nu er, vi er i relation til lige, når det sker, bevidst IKKE gør det, vi så åbenlyst har brug for og så er det, at vi ender ud i ikke at føle os elsket og anerkendt og vi dernæst kan få øje på en hel masse motiver til, HVORFOR vi ikke bliver hørt, set eller forstået. Så er det, at det store drama udspiller sig og at jeg desværre må skuffe dig og også mig selv, for dramaet eksisterer KUN i os selv. De andre min partner, mit barn mine venner, veninder og kollegaer kan ikke stå til ansvar for, hvad jeg har brug for, for ingen af dem aner,hvad der er på spil. Det hele eksisterer jo kun i mig, så DERFOR kan ingen andre være ansvarlige for mine forventninger end undertegnede. Så det er i virkeligheden ret enkelt: JEG skal lære at sige, hvad jeg har brug for og holde mig objektivt til svaret, for jeg kan ikke bestemme,hvad andre skal gøre, sige eller mene, men jeg kan ytre, hvad jeg godt kunne tænke mig. Måske du kan nikke genkendende til dette. Det lyder jo ret enkelt, dog må jeg konstatere, at det OGSÅ er en proces ligesom med alt andet her i livet. Ting tager tid og det er selve processen og den lange vej derhen,vi kan drage nytte af. Rom blev jo ikke bygget på en dag, så mon ikke der er håb forude. Måske mine tanker for i dag vil lagre sig hos dig og har sat noget i gang.