Anerkendelse.

Indenfor psykoterapiens verden, som jo af gode grunde fylder rigtig meget i mit liv, anerkendes det:

At de dygtigste terapeuter er DEM , der anerkender deres fejl og mangler ( i øvrigt ikke særligt flatterende ord - jeg vil hellere kalde det udfordringer og muligheder for at ændre på noget, der ikke gavner)  - og målrettet arbejder med at ERKENDE deres fejl og mangler - og bevidstgøre og hele disse.

For KUN ved selverkendelse og anerkendelse opnår jeg indsigt og forståelse for andre mennesker.

De store udfordringer/problemer, jeg personligt kommer igennem og heler, giver mig jo mulighed for kompetencer til at vejlede mine klienter videre. 

Ikke bare fordi jeg har fundet en vej, for vi har hver især vores egne veje - men FORDI jeg har fået øje på min kapacitet til at håndtere de svære følelser og instinktive reaktioner, der ER forbundet med de svære ting i livet.

OG der er stadig udfordringer og erfaringer, jeg skal gøre. 

DET er også en del af livet.

Jeg er faktisk ret gad for denne konklusion, idet jeg personligt brænder for at forstå historien bag alle menneskers adfærd og gerne vil bidrage med at gøre en forskel, når vi undervejs i samtalen får set på de uhensigtsmæssige adfærdsmønstre,mine klienter tager i brug, når verden braser sammen og livet er et stort følelseskaos OG som jeg i øvrigt selv kender ganske godt, når jeg selv bliver ramt på noget, der er svært at håndtere for mig. 

DET gælder OGSÅ i forhold til de mennesker, jeg har nære relationer til. Det er dog en helt anden tilgang, når det handler om samtaler med de mennesker, jeg omgås privat og sådan skal det også være.

Mit mål er at blive den bedste udgave af mig også i terapeut sammenhæng og derfor er det godt at få konstateret, at ingen er perfekte og også jeg har MIT at arbejde med og kun ved ANERKENDELSE og SELVERKENDELSE kan jeg have forståelse for mit eget adfærdsmønster og tilknytningsmønster og dermed også andres.

Der er ALTSÅ håb forude.

Jeg har da ofte tænkt, hvad skal jeg bidrage med til andre, når mit eget liv også kan være fyldt med de samme svære temaer og problematikker.

Lige netop DERFOR kan jeg forhåbentlig bidrage, idet jeg kun alt for godt kender til det.

Jeg har også hæftet mig ved, at jeg anvender sætningen: " Det forstår jeg godt", når nogen deler noget personligt med mig og det GØR jeg også langt hen ad vejen, MEN jeg forstår det i virkeligheden først helt rigtigt, hvis jeg selv har gjort mig nogle erfaringer på området, så jeg vil da lige overveje en ekstra gang, når jeg anvender sætningen: " Det forstår jeg godt...."

Hvad med dig?

Anerkender du også de mindre flatterende sider af dig selv og er du åben for at gøre noget ved det?

Ville det ikke være en ny måde at anskue verden på, hvis vi hver især rummer fejl og mangler og anerkender dem og i stedet prøver at gøre noget ved dem?

Og så bytter jeg lige ordene fejl og mangler ud med udfordringer og muligheder.

Jeg spørger bare.

Nydelse.

En af vejene indtil hjertets kilde går gennem nydelse - er der nogle der siger - og det TROR jeg på.

Desværre ligger det lidt i luften, at NYDELSE er syndigt og forkert, at jeg skal yde før jeg må nyde, at jeg skal arbejde hårdt for at retfærdiggøre belønningen i form af nydelse og dernæst "fortjene" det! 

Og dette hvis jeg altså ikke har lavet for mange "fejl" undervejs, så belønningen ikke kommer andet steds fra.

Så er det, at jeg ender med at være drevet af en form for angst.

Angst for ikke at være god nok,

Angst for Ikke at slå til.

Angst for noget nyt.

Angst for ikke at performe godt nok på jobbet.

Angst for ikke at være en god partner og en god ven/veninde.

Angst for det allervigtigste IKKE at være en god nok mor.

Det er jo noget sludder.

Det er sådan også jeg HAR opfattet tingene. DET gør jeg ikke mere.( eller lad mig nu være ærlig, jeg forsøger ikke at gøre det mere. Det lykkes ikke altid).

Tænk hvis livet i bund og grund handlede om, at jeg er sat i verden for at opleve nydelse, glæde, skønhed, fællesskab og kærlighed OG intet andet.

Ikke noget rigtigt og forkert, ikke noget SKAL og BURDE men en simpel glæde over livet og de dejlige mennesker jeg oftest omgiver med.

Inspireret af et fantastisk kurrsusforløb som netop går ud på denne tankegang, så bliver dagen fyldt med væsentlig mere positiv tilgang til livet end hvis jeg fokuserer på pligt, pligt og atter pligt og ikke husker at nyde livet også og gerne nyde før jeg yder.

Det pudsige ved livsglæde er, at når jeg fylder mit glas med nydelse og glæde, så ender det med, at det flyder over og spreder sig og min glæde og nydelse smitter af på mine omgivelser.

En ny dag er begyndt.

Jeg vil fylde min med glæde og nydelse OGSÅ selvom jeg er realistisk nok til at vide, at der altid vil være udfordringer på min vej, som også kræver deres opmærksomhed.

Jeg har et valg om hvordan jeg vil gribe min dag an.

Hvad med dig? Husker du at nyde.

Prøv det og ha en fantastisk nydelsesfuld dag fyldt med glæde.

Hvem er JEG egentlig!

Hvad med at stille mig åben for HVEM jeg er.

Ja det lyder umiddelbart ligetil BARE at være den jeg er.

Og så alligevel.

For er det ikke sådan, at det IKKE altid ligger lige for at være ved, HVEM jeg egentlig er, spørger jeg mig selv.

Der er mange hensyn at tage. Hvis jeg vælger min egen vej, vælger mig selv til, vil jeg være nødsaget til at tage nogle fravalg.

Jeg KAN ikke gøre alle tilfredse på min vej gennem livet. Men føler jeg tilfredshed og glæde ved mine   beslutninger, så smitter det nok af på mine omgivelser og nogle bliver vel forhåbentlig tilbage, dem der "skal" blive tilbage og rummer den, JEG nu engang er.

Alder, udvikling og dyrekøbte erfaringer hjælper dog på det at lære mig selv at kende og nu set i bakspejlet ville jeg ikke være det foruden NU. 

Og dog.

DET med de dyrekøbte erfaringer vil jeg hellere betragte som gaver på en ny opmærksomhed. 

INTET er hændt mig i mit liv UDEN, at jeg skal lære af det.

I orkanens øje, er det svært at se, hvad jeg skal lære.

Når jeg føler mig handlingslammet, forvirret eller ganske enkelt ikke ved, hvordan jeg skal gribe min situation an, kan det være svært at forstå sammenhængen i det der sker omkring mig og i mig.

 DET kommer først til udtryk, når oplevelserne har bundfældet sig.

Kender vi det ikke alle KUN alt for godt? ELLER er det mon bare mig?

Jeg har jo et valg! Jeg kan vælge at være offer i mit eget liv ELLER tage sagen i egen hånd.

Jeg bestemmer selv, HVAD jeg tillader. 

VI knytter ofte så stor betydning til vores identitet og den historie, vi hver især bærer med os. UANSET om denne historie støtter os i vores vækst eller holder os tilbage i smerte.

Jeg tror, jeg er den vej, jeg allerede HAR gået, for så at finde ud af, at jeg KUN er en refleksion af dette.

Vejnettet udvider sig hele tiden. Der er ikke KUN den lige vej, der er masser af snoede, flettede, ufremkommelige veje og så er der de toptunede og nybyggede veje. 

Alle veje har sin berettigelse og i langt de fleste tilfælde  er det de uopdagede og lidt kringlelkrogede veje, der får mig til at se verden på en ny måde, for det er jo "nemt" bare at tage motorvejen og køre lige ud. 

MEN jeg risikerer jo at falde i søvn!

TÆNK engang hvis jeg turde give slip og BARE stille mig åben for hvem jeg er lige NU og har muligheden for at blive lige præcis DEN kvinde jeg gerne vil være i ALLE livets aspekter.

Jeg er nu godt på vej og vældig tilfreds, for jeg vælger det jo selv.

 Bevares der er nogle justeringer at tage undervejs og DET skal der være.

Det vil dog gøre en væsentlig forskel i MÅDEN at se mig selv på, hvordan jeg griber vejen dertil an og det er lige præcis DET hele livet handler om ( er JEG overbevist om).

At være den jeg lige præcis er på godt og ondt og anerkende det og blive den bedste version af mig ved selv at finde ind til det og ikke lade mig styre og påvirke af andres holdninger og meninger om mig.

I bund og grund er det såre simpelt: alle de oplevelser jeg får på min vej handler meget om, HVAD  jeg tillader at andre gør ved mig. Det gælder privat og arbejdsmæssigt.

Jeg håber, at det vækker noget i dig, at jeg ikke står alene med disse tanker og at du forstår mit budskab.

Jeg er bevidst om, at vi alle er forskellige med hver vores historie og handler ud fra det vi har lært og formår, men livet ser BARE anderledes ud, hvis JEG anerkender MIN historie og handler på det i stedet for at læne mig tilbage og ikke tage ansvar for mit eget liv og dermed HVORDAN jeg gerne vil leve livet og være den bedste version af mig, som jeg selv kan være tilfreds med.

JEG er godt på vej. 

Husk LIVET er det dyrebareste vi har og det skal leves HVER dag også når livet er svært.

JEG husker på det hver dag NU.