Venlighed

Kan du med hånden på hjertet sige, at du er et venligt menneske?

Kan jeg mon?

Jeg stræber efter det.

Hvordan møder jeg eksempelvis mig selv? 

Med venlighed - tjah nogle gange gør jeg, andre gange er jeg ikke særlig imødekommende overfor mig selv.

I en tid med julestress (for nogen) juletravlhed og fokus på at være venlig, imødekommende, rummelig og invitere til selskabelighed, træder det tydeligt frem, hvor stor en rolle venlighed spiller i mit liv og sikkert også i dit liv, må jeg formode.

Venlighed er en selvfølge for nogle mennesker, andre har desværre glemt, hvordan man udviser venlighed.

Hvad med at vælge den venlige vej og ikke bare på grund af julen, hvor vi alle rigtig skal hygge os.

Venlighed skulle gerne være en integreret del af vores adfærd.

Når jeg møder venlighed, bliver jeg varm om hjertet, føler mig godt tilpas og værdsat, så derfor er der en rigtig god grund til at møde dagen og livet i det hele taget med venlighed.

Hvert eneste øjeblik har jeg muligheden for at bygge op til noget bedre eller bryde ned til noget værre.

UDEN at det koster noget. UDEN at det kræver en stor indsats.

Det lille værktøj, jeg kan bruge er venlighed.

Venlighed mod mig selv og venlighed mod mine omgivelser.

Når jeg anvender uvenlighed, bryder jeg ned. iKKE kun omkring MIG. Men også i mig selv

Sagt på en anden måde. Jeg hæver fra den indre konto. Så paradokset i det er, at uvenlighed faktisk koster noget på min egen energi - konto.

Når jeg anvender venlighed, sætter jeg positive ringe i vandet. Jeg sætter ind på min egen energi - konto.

UDEN at det koster noget.

Blot ved de valg, jeg træffer, kan jeg ændre meget mere, end jeg umiddelbart gik og troede.

Små valg i korte øjeblikke. Et smil. En tanke. En handling. Intet andet.

Et lille øjeblik af venlighed hver dag, gør en kæmpe forskel.

Skal jeg være helt ærlig, så glemmer jeg det nogle gange selv, men vil da prøve at huske mig selv på, at jeg kommer længst med venlighed.

Nogle af mine venner er påfaldende gode til at udvise venlighed. 

I ved hvem I er.

Jeg vil lade mig inspirere.

Så til dig derude.

Brug denne mulighed, du er givet.

GØR  en forskel og DET gør godt.

Jo flere vi er jo bedre.

Planer - Planer - Planer. Hvad vil JEG have ud af det.

Mange af mine tanker har alle dage gået ud på, hvad jeg vil have ud af dette og hint.

Hvad vil jeg egentlig have ud af dagen, en given situation, livet, mit samvær med dem jeg holder af, mit job, 

Ja, hvad vil jeg nå, opnå, se, opleve osv. osv.

Planer-planer og atter planer.

Jeg kunne blive ved i en uendelighed.

Kan i se det for jer. MIG med næsen i sporet og så bare derudad med to do lister og hovedet fyldt med, hvad jeg skal i fremtiden i stedet for at være i nuet.

Jeg er verdensmester i at planlægge eller rettere sagt jeg HAR været verdensmester udi planlægningens kunst helt fra jeg var ganske lille.

ALT blev planlagt ned til mindste detalje. 

I dag vil jeg kalde det kontrol.

Nu er der jo intet i vejen for at have visioner, mål og planer for mit liv. Men alt med måde

Men så skete der noget i 2013.

Der blev pludselig vendt op og ned på mit liv og Det har været en stor udfordring for mit planlægningsgen.

Pludselig kunne jeg ikke anvende min veludviklede kompetence.

Lad mig sige det ligeud: Posen blev godt og grundigt rystet og mit liv blev taget op til kraftig revision.

Ja, det har været ganske sorgfuldt ud over alle grænser, men set i bakspejlet, så var det det, der skulle til.

En gevaldig rutschetur og en opmærksomhed på, at mit liv altså IKKE kan planlægges ned til mindste detalje til min dødsdag.

Ved nærmere eftertanke er jeg taknemmelig over, at jeg NU får chancen til lige at stoppe op og være med det, der er og nyde hver dag i mit liv og være taknemmelig for, at der er rigtig mange ting, der spiller i mit liv og at vi alle du og jeg skal så grueligt meget igennem, før vi tager ved lære.

Da jeg stod midt i orkanens øje, kunne det være svært at finde en udvej, men modgang gør stærk og jeg føler mig styrket og forstår nu, at jeg lige skulle stoppe op og lære noget nyt.

Tag ikke livet for givet. Få det bedste ud af hver dag og vær taknemmelig for alt det, der fungerer i stedet for at fokusere på alt det, der IKKE fungerer.

Et opbrud vil altid gøre ondt, men nogle gange er det nødvendigt. Det forstår jeg nu og det har taget sin tid.

Det vigtigste i den sammenhæng er så at se ud over sin egen næsetip, sluge nogle kameler og sørge for at binde sløjfen og få afsluttet med værdighed og det VED jeg, at jeg formår.

Ved ikke at planlægge mig ud af alt, står mulighederne åbne.

Øjeblikkets muligheder kan IKKE planlægges. De kan ikke forventes eller formodes. De opstår ikke på bestilling.

De opdages, når jeg er nærværende og opmærksom.

Når jeg fjerner skyklapperne og holder hovedet oppe og åbner øjnene.

Ved at give slip på det gamle, bliver der plads til noget nyt i mit liv.

Jeg har valgt at tro på, at 2014 bliver et spændende år fyldt med glæde og jeg har allerede haft mange glædesfyldte øjeblikke ind imellem nogle ikke så heldige dage. 

Så til jer derude: Læg I blot planer, men HUSK også planløsheden.

Husk også hver ting til sin tid.

Jeg HAR store forventninger DOG uden at have planlagt HVAD der skal ske, for det kan kun tiden vise.